Jabina Aura blev købt tilbage til kennel Jabina i oktober 2015 med
IPO 1 : 82/80/97/udp.
Jabina Aura slægter i den grad sin mormor Jabina Dighte på, hvad
kampdrift angår. Aura har altid et fuldt og hårdt bid i ærmet.
Hendes Gr. C er i det hele taget præget af høj selvtillid og stor
dominans overfor figuranten.
Jabina Aura elsker samarbejdet med føreren i lydighed og derfor
stråler hun også under hele gruppe B. Hun er meget driftig, hurtig
og rimelig korrekt.
På sporet har hun høj intensitet, dog kunne man godt savne at hendes
drift ikke altid skal gå i benene :)
Genetisk kommer Aura direkte efter den mest dominerende avlstæve i
Danmark de seneste år : Jabina Fritte.
Denne tævelinie med Jabina Fritte ( 2 søskende til WUSV VM ) Jabina
Dighte ( Verdens bedste tæve 2007 & 2008 ) samt stammoderen til
vores kennel : Jabina Frigga ( 2 x VM deltager med bl.a. 96 i B og
97 i C ) er med afstand den mest dominerende avlslinie i Danmark.
På Fadersiden fører Jabina Aura så stærke hunde som Verdensmesteren
Tom van´t Leefdaalhof, VM deltageren Querry von Haus Antverpa samt
de meget stærke avlstæver fra kennel Schiffslache : Flora og
Orla....
Jabina Aura er en tæve som egentlig burde vises frem - også
internationalt. Indtil videre bliver hun dog i DK. Foreløbig er to
af hendes brødre Anton & Amon kvalificeret til Schæferhundeklubbens
DM 2016. |